Category Archive Kærlighedsterapi

Byadmin

Hvorfor parterapi er værd at overveje

Hvorfor du bør overveje parterapi

Mennesker er udstyret med et grundlæggende behov for nærhed, omsorg og ikke mindst massevis af kærlighed! Uden kærlighed bliver livet nemt temmelig kedeligt. Derfor er der da også mange i dag, der jagter den store kærlighed og søger den perfekte partner og det perfekte forhold.

Vi er i dag vant til, at vi kan få alting, som vi ønsker det. Nu kan man endda med moderne teknologi selv vælge, hvem online ønsker at kontakte og blive kontaktet af på datingsider.
Man kan altså som menneske vælge og vrage blandt alle, og derfor skaber det nemt en alt for idyllisk opfattelse af en partner og parforholdet.
Netop derfor er det måske særligt vigtigt at overveje, om ikke parterapi er en mulighed.

Parterapi er tid med en selv, ens partner og en terapeut. Det kan også ske, at terapeuten ønsker at have samtaler med parret hver for sig, men som regel er man sammen som par. Her vil man typisk tale om sin hverdag, om de problemer man evt. har, hvorfor det kan være svært at være par, og hvordan man kan slippe af med problemerne og lære at leve i fred med hinanden.
Alle mennesker har fejl, og det er derfor meget centralt for et forhold, at man lærer at håndtere og acceptere fejlene hos den anden.

Hvad skal man gøre, hvis man overvejer at få parterapi

Hvis man går og overvejer, om det kunne være en god ide med parterapi, er første step at få snakket med sin partner. Det er bedst, man er enige om det, hvis man skal sidde og have samtaler om sin hverdag, sit sexliv og sin kemi foran et fremmed menneske.

Er man enige om det som par, kan man smutte hen foran en computer og få læst lidt online om parterapi.

Så kan man sammen sidde og diskutere, hvilken parterapeut man ønsker, og hvornår man skal starte forløbet. Det kan også være en god ide at få vendt med hinanden, hvad man hver især ønsker at få ud af terapien. Så har man allerede taget hul på bylden, og det bliver herved en del nemmere og hurtigere klaret at få løst de ting, der skal løses.

Ønsker ens partner ikke at gå til parterapi, er der også den løsning, at gå til en parterapeut alene eller opsøge en almindelig psykolog. Så får man stadig vendt sine tanker.